Kirken i børnehøjde – børn har en særlig plads i kirken i Vallensbæk Sogn
Kirken i børnehøjde
Babysalmesang
Sæsonstart: februar og september, men med løbende tilmelding
Alder: 4 - 10 måneder
Oplev en skøn stund med din baby, mens I synger og leger sammen. De gamle sange og salmer støves af, og du lærer nye enkle børnesange, remser og sanglege.
Fastelavn
Februar
Hvert år holder vi fastelavnsgudstjeneste og fastelavn i Helligtrekongers Kirke. Vi afholder først en hyggelig gudstjeneste i børnehøjde og derefter åbner vi dørene til Sognegården for at slå katten af tønden og spiser fastelavnsboller sammen.
Æblehøst
Høsttid: marts og september
Når æbletræet i Helligtrekongers kirke er fyldt godt op med dåbsæbler fra det sidste halve års dejlige dåbsbørn, er det tid til at høste æblerne. Dåbsbørnene og døbte derfor til en familiegudstjeneste med efterfølgende fælles spisning. Voksne betaler et mindre beløb for spisning, mens børn spiser gratis.
Halloween
Omkring den 31. oktober
Til Halloween omdannes Hellligtrekongers Kirke til et skrækindjagende rum og børn, unge og voksne opfordres til at komme i gruopvækkende udklædning. Efterfølgende serveres ”ormegryde med sprøde insekter“ og ”spøgelseshuset“ åbner for de modige. Voksne betaler et mindre beløb for spisning, mens børn spiser gratis.
Kirken i børnehøjde
”Gå ud og gå en tur“
– på kirkegården med dit barn
Vallensbæk Sogn har flere kirkegårdsafsnit, som er et besøg værd i børnehøjde. Nyd en solskinsdag, en regnvejrsdag eller måske når de første snefnug drysser sammen til at tage på en vandring rundt på kirkegårdsafsnittene. På gravstenene vises måske navne ,vi ikke anvender i dag, kig på de to kirker, mens I går rundt og oplev forskellen på de to tidsaldre, som Vallensbæk Sogn rummer og glem ikke at kigge op og kigge ned og indsnuse hele oplevelsen. God fornøjelse!