Seneste blog: Gudstjeneste juleaften – en relativt ny tradtion

AF: SOGNEPRÆST CHARLOTTE HOLM, DEN 6. DECEMBER 2024

Den 24. december 2011 havde jeg den tidlige juleaftensgudstjeneste i Vallensbæk Kirke. Det var kl. 11:30. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at der jo nok ikke kom så mange til den. Dels var jeg ”bare“ vikar, og jeg mente heller ikke, at tidspunktet var videre tiltrækkende.

Jeg kørte hjemmefra Københavns nordvest-kvarter i god tid og var på Kirkebakke Allé kl. 10:30. Samtidig ankom de første deltagere i gudstjenesten! Og en time efter var der stuvende fuldt, der sad endda nogle enkelte på knæfaldet ved alteret. Også trappen op til prædikestolen var okkuperet, så den gik jeg ikke på, men holdt prædikenen fra alteret. Der var fire juleaftensgudstjenester dengang. Alle fyldt til bristepunktet. Nu er Vallensbæk Kirke selvfølgelig ikke den største, men der kan med ekstra god vilje stoppes 120 - 130 mennesker derind, som sidder tæt, men ikke godt. Så dengang var der altså en 5 - 600 Vallensbækborgere i kirke juleaften.

I 2012 fik vi Helligtrekongers Kirke, og en hurtig hovedregning fortalte os præster, at med 350 pladser i kirken, så ville tre gudstjenester skabe plads til dobbelt så mange som før. Så det blev planen. Det viste sig bare, at det slet ikke var nok. Der var i hvert fald 450 til gudstjenesten kl. 12:00 og lige lidt mindre til den kl. 14:00 og omkring 300 til den kl. 16:00. Så i dag har vi fem gudstjenester juleaften.

Og man kunne jo godt tænke, at der altid har været holdt gudstjeneste juleaften. For hvert år hører vi, hvordan denne dag er den mest populære i kirkerne landet over. Men traditionen er relativt ny. Og juleaftensdag blev faktisk først i 1992 en officiel gudstjenestedag. For med den ny bibeloversættelse, der kom det år, fik vi også en ny alterbog, der så indeholdt køreplanen for en juleaftensgudstjeneste.

Men indrømmet det var da en pæn del år før 1992, at det allerede var helt normalt med gudstjenester juleaften. Helt præcist holdt Pastor Gude i Hunseby den 24. december 1851 den allerførste juleaftensgudstjeneste i Danmark. Han kaldte gudstjenesten for intimation (som betyder kundgørelse eller på nudansk offentliggørelse) om den kommende julefest, hvor Jesu fødsel fejres. Kirken blev oplyst med seks lysekroner, som var forarbejdet af jern og malet hvide, hængende kirkegangen igennem i lige linje i fine, hvide snore under loftet, i alt omtrent 100 lys. Det må have været et smukt syn. Allerede juleaftensdag 1853 var tjenesten blevet så populær i Hunseby, at kirken og våbenhuset var fyldt til sidste plads og en del måtte finde plads udenfor kirken. Præcis som det også kan være i dag.

Mit allerførste kirkeminde er netop også en juleaftensgudstjeneste. Og jeg har endda kun et billede i hukommelsen af et lys, der strømmer ud i mørket fra en kirkes store gotiske ruder, og af hvor varmt og tæt vi sad derinde. Jeg ved, hverken hvor gammel jeg var eller hvor vi var, min far og søskende og jeg. Men jeg vil tro, at det også kan være mange andres første kirkeminde, at vi som små har været i kirke juleaften, og altså til en gudstjeneste midt i den mørkeste tid på året, og at lyset, varmen og glæden har omfavnet os inde i kirken og er strømmet med os hjem derfra.

Og så vil mit juleønske i år være, at alle der kommer i kirke den 24. december må få den selvsamme stemning med sig hjem uanset om lokken er gylden eller grå.