Den rette ånd!

AF: SOGNEPRÆST OLIVER STUHR, JULI 2025

Søde jordbær, blå himmel, fuglesang, haver der gror og en bagende sol. Velkommen, kære Sommer, hvor har vi længtes efter dig! 

Sommeren er ferietid. For et par år siden skulle min kæreste og jeg på ferie til Spanien og jeg havde ansvar for billetterne.

Vi mødte op i lufthavnen, pakkede og klar, forventningsfulde over for en uge i sydens sol, da det viste sig at jeg havde taget fejl af afrejsedatoen, som var dagen før.

Jeg har altid haft en god evne til at acceptere tingenes tilstand og henledte straks opmærksomheden på det komiske i situationen. Jeg holdt dog snart mund, da jeg fornemmede, at min rejsepartners humoristiske sans endnu ikke havde indfundet sig.

Vi måtte tage hjem igen, og forsøge at få det bedste ud af situationen. Jeg bookede resolut nogle overnatninger rundt om i landet, og delte glædesstrålende min plan, da jeg altid har haft lyst til at se lidt mere af Danmark end det man oplever fra motorvejene. Igen kunne jeg fornemme, at min optimisme ikke blev modtaget i samme ånd, men afsted kom vi da. Det var en usædvanlig regnfuld sommer det år, og da turen desuden blev afviklet i total tavshed, gjorde denne uges ferie et uudsletteligt indtryk på os begge.

Det kunne nu være blevet en dejlig ferie hvis bare min kæreste havde haft den rette, lyse ånd!

Grundtvig skriver :

I al sin glans nu stråler solen

livslyset over nådestolen

nu kom vore pinselilje-tid

nu har vi sommer skær og blid,

nu spår os mer end englerøst

i Jesu navn en gylden høst.

Det har netop været pinse, her hvor vi hører om, hvordan evangeliet begynder at spredes ud over jorden på alle verdens sprog, som ringe i vandet. Selv heroppe i det kolde nord kom budskabet frem. Vi hører at det kan lade sig gøre fordi Jesu ånd fortsat er virksom i verden efter påskeopstandelsen. Menneskets tunge skal nu være åndens redskab, sådan som Jesus før havde været det. Modsat fortællingen om Babelstårnet, hvor Gud lader mennesket tale forskellige sprog så ingen ikke mere kunne forstå hinanden, ja, så samles menneskeheden nu i et åndens pinsefællesskab. 

Når jeg tager på ferie om et øjeblik og skal besøge fremmede steder, søger jeg ligesom mange andre straks hen mod byens kirke.Det er fantastisk at forestille sig Guds åndedræt som en vind der suser gennem alverdens kirker og som taler til os på så forskellige måder, at vi alle sammen har mulighed for at høre det. Og som samtidig binder os sammen med mennesker som vi aldrig har mødt, måske på den anden side af jorden.

For mig giver det mening at opsøge Helligånden i kirken, selvom nogen jo påstår, at byens kro er lige så god. Uanset om man vælger det ene eller det andet, er det væsentlige selvfølgelig at man har ”den rette ånd”. Vi kender alle sammen det at en fest er planlagt til mindste detalje, men at der ikke var den rette stemning og ånd. 

Når alle stemmer i med salmesang kan ånden høres i tonerne. Når jeg åbent giver mig hen til gudstjenestens tekster, så peger de direkte på mig og taler om mit liv. Ånden er det, der giver det hele liv og mening for mig og som binder mig til alle verdens kristne, uanset hvor I verden jeg så tager hen. Gad vide om det lykkedes at komme uden for landets grænser i år?

God sommer!