”Gadekæret blomstrer med glade publikummer og optrædende“
Gadekærskoncert
Den årlige Gadekærskoncert i midten af august er en skøn musikalsk oplevelse ved gadekæret i Vallensbæk Landsby. Hvert år møder forventningsfulde publikummer op for at deltage i den skønne tradition, hvor Vallensbæk Kirkes Kor og en kendt musicalstjerne underholder med et bredt repertoire af populære sange fra den danske og den udenlandske sangskat. Derudover er det en tradition at Gadekærskoncerten slutter med sangen Ain’t no Mountain, og altid med et entusiastisk syngende publikum.
Til arrangementet sælges grillpølser, drikkevarer mm. i boderne fra KFUM Spejderne og Lions Vallensbæk. Alternativt kan man medbringe egen madkurv.
Hvis man ønsker at bestille et bord foregår det i Vallensbæk Sognegård 3 - 4 uger for Gadekærskoncerten, hvor de i alt 60 borde fordeles efter først-til-mølle-princippet og mod betaling af et mindre beløb.
Gadekærskoncerten arrangeres af Vallensbæk Kirke i samarbejde med Vallensbæk Kommune.
Koncert og sang i gadekæret